top of page
51082531328_75131f6e0d_k.jpg

Paradigm

 

Interceptor Audio er importør og distributør af Paradigm.

 

Paradigm har produceret højttalere i mere end 40 år og er i dag en af verdens største producenter af højttalere. 

 

Når man fremstiller højtalere er produktionen lige så vigtig, som udviklingen selv. Paradigm fremstiller således stort set alting selv: højttalerenheder, delfiltre, elektronik, forstærkere, plasticdele og kabinetter - ja selv produktions- og udviklingsudstyr - alt sammen for at sikre den højeste mulige præcision, bedste kvalitet og ikke mindst - bedst mulige kvalitetskontrol.

 

Paradigm formår med sin høje finish og uforlignelige lyd gang på gang, ikke alene at imponere anmeldere og slutbrugere, men faktisk også at til at tro produktet er VÆSENTLIGT dyrere, end det rent faktisk er!

 

Paradigms højttalere leverer varen med en betagende nøjagtighed. De har et veldefineret rummeligt lydbillede med en betagende evne til at placere instrumenter og effekter præcist. Du betages en særegen harmoni og spændende dynamik. Og nu når vi snakker om dynamik: Paradigms subwoofere er et kapitel for sig selv; her finder du ikke alene de heftigste, men også de mest velspillende subwoofere, du kan få for dine sparepenge!

OPRINDELSE: CANADA

Paradigm Persona

Den usynlige højttaler

Charles Darwin fastslog, at alle arter stammer fra fælles forfædre – at arternes opståen er sket gennem evolution. Survival of the fittest. Arterne tilpasser sig deres omgivelser, fordi kun de der tilpasser sig bedst overlever. Det samme ser vi hos højttalere. De har alle udviklet sig gennem en langvarig evolution - ud fra de samme grundlæggende konstruktionsprincipper. 


Men fra tid til anden syntes der at opstå huller i evolutionen. Det er som om, at arter tager pludselige og uforklarlige spring i evolution – til nye overlegne væsner… Det er det, der lige er sket i højttalerverdenen. 

 

Paradigm Persona 3F, sort

Paradigm præsenterede prototypen på en ny high-end højttaler, Concept 4F, på high-end messen i München 2015. En højttaler så ekstrem, at den vendte op og ned på vores opfattelse af hvad der er muligt i en stuevenlig højttaler og som, i vanlig Paradigm-stil, virkelig flyttede grænser for hvor lidt høj ydelse kan koste. 

Det er teknologien fra Concept 4F der nu danner grund for den nye Paradigm Persona serie.

Paradigm leverer med Persona-serien en række helt unikke højttalere startende med en stander/reol model, Paradigm Persona B, en heftig subwoofer, en centerhøjttaler og i toppen en semiaktiv gulvhøjttaler, Paradigm Persona 9H, der nærmest er en tro kopi af den oprindelige Concept 4F.

Et kig i Paradigm Persona 9H's indre

At lytte til topmodellen Paradigm Persona 9H er en heftig oplevelse.  Bag Paradigm Persona 9H’s slanke, indretningsvenlige ydre, gemmer der sig nemlig en baskonstruktion, så ekstrem, at ydelsen nærmest virker naturstridig – specielt hvis man tager de begrænsede fysiske dimensioner i betragtning.

Paradigm Persona 9H kan levere et maksimalt lydtryk på svimlende 118 dB ved 18 Hz - og det er med samme præcision som vi kender fra Paradigms kritikerroste subwoofere – Paradigm Persona 9H er nemlig udstyret med 1400 Watt (RMS) forstærkere og samme overlegne rumkorrektionssystem.

Paradigm Persona B, hvid

Over det ekstreme bassystem finder vi en lige så ekstrem bestykning til at varetage diskant og mellemtone. Begge enheder har membran fremstillet af Beryllium – tidligere set i diskanten på Paradigms Signature serien – men nu også i mellemtoneenheden – der dermed (så vidt vides) er verdens største Berylliumenhed. Disse enheder går igen i hele serien.

Men hvorfor egentligt Beryllium?

Beryllium er et ganske bekosteligt grundstof - specielt når vi sammenligner det med de materialer der normalt anvendes til højttalermembraner, så som aluminium, titanium, kevlar, plastik og pap – men det bærer nogle ganske unikke egenskaber.

Alle højttalermembraner har en egenlyd, fordi der opstår resonans i membranen når den påvirkes af højttalernes svingspole (højttalerens motor). Egenlyd er den lyd, der opstår, når man slår på noget - eksempelvis en tallerken, en stålstang, et stykke pap eller en flade af industridiamant for den sags skyld. De kvitterer med en lyd, der gør at vi kan høre hvad det er vi slår på.

Dette er ganske uheldigt, når vi taler om højttalermembraner, for det resulterer i at vi ikke bare hører den lyd højttaleren forsøger at reproducere – vi hører også membranmaterialets egenlyd som en misfarvning oven på musikken.

Det er denne egenlyd, der gør at vi kan høre forskel på højttalere.

Beryllium er ekstremt stift og har en overlegen dæmpning, der gør at det opleves meget ”dødt” når man slår det an – det siger ikke noget!

Paradigm har forsket intensivt i højttalerdesign i snart 40 år – og tager nu denne omfattende viden, kombinerer den med Berylliums unikke egenskaber og skaber det, der dybest set burde være alle højttalerproducenters vision – højttaleren uden egenlyd!

Foran på Beryllium-enhederne har Paradigm anbragt en Perforated Phase Alignment (PPA) linse. Den tjener ikke bare til at beskytte de kostbare enheder mod pillefingre, men fungere også som en avanceret akustisk linse, der sikrer at lyden fra hele enhedens overflade når lytter samtidigt – i fase.

 

At lytte på Paradigms Persona-serie kræver faktisk lidt tilvænning. Det er som første gang man så et perfekt digitalt billede uden forvrængning og støj. Det virker underligt – rent!

Paradigm Persona forsvinder. De er usynlige og identitetsløse – der er kun musikken – fri af højttalere, misfarvning - vægtløs, klar og troværdig.

Anmeldelser

 

”It's worth pointing out that, if you're part of the "Objective Criteria Mean Nothing, I Only Care About How Speakers Make Me Feel" crowd and you tend to prefer quirky speakers with their own unique voice, the Persona line probably isn't for you. There's nothing wrong with that, mind you, but these speakers come as close to disappearing from the equation as any I've heard at anything near this price point.”             

Dennis Burger om Paradigm Persona 3F i Hometheater Review, 3. April 2017

“the Persona 3Fs lacked even the smallest taint of noticeable coloration or tonal imbalance”

Darryl Wilkinson om Paradigm Persona 3F i Sound and Vision, 28. Juli 2017

“Paradigm has created one of the world’s finest loudspeakers the right way, by applying what they’ve learned from decades of research, design and manufacturing know how to produce a speaker with no compromises. There’s nothing they don’t do, nothing they won’t play and from what I can deduce, nothing they won’t partner with regarding electronics.”

Jeff Dorgay med Paradigm Persona 9H I TONEAudio, September 2017 (82 sider PDF)

” The Paradigm Persona 9Hs not only provided the best overall bass response I’ve had in my listening room, it did so when playing back deep bass at subwoofer frequencies and loudness levels.”

Anthony Cordesman om Paradigm Persona 9H i Absolute Sound, 18. Maj 2017

“Good things do come in rela- tively small packages, although this is a nearly 300-pound speaker that is 51" high. It uses four new ultra-high ex- cursion woofers, two 700-watt amps, and ARC-2 digital room compensation to produce incredibly deep, accurate bass at to 19Hz and going as low as 15Hz. It also features an advanced beryllium tweeter and midrange driver, and provides equally outstanding midrange and treble perfor- mance in every aspect. Detail, dynamics, depth, and imaging are all excellent. Sensitivity is 96dB, allowing use with even low-power triodes and pro- viding an exceptional sense of life with more powerful amps.”

2017 The Absolute Sound 2017 Editors' Choice Awards

Paradigm Founder Series

I 2021 lancerede Paradigm sin første nye højttaler serie  efter at virksomheden blev opkøbt af sin oprindelige medstifter (Founder) Scott Bagby! 

Den nye Founder serie byder på teknologi og lydkvalitet, som ligger langt over, hvad du kan forvente i dette prisegment.

Scott Bagby's vision for denne serie var, at give dig mulighed for at komme tæt på Persona seriens kvalitet, men til en brøkdel af prisen.
Founder serien er ikke blot en ny milepæl for det canadiske firma. Det er en produktlinje, der viser vejen fremadrettet for, hvad vi kan glæde os til. En serie, som implementere spritnye tekniske løsninger, design og en kvalitetsfølelse, som vi før, kun har oplevet fra Persona serien. 


For at komme i mål, har de udviklet en lang liste af innovative løsninger, som tilsammen sætter helt nye standarder for klassen.  Topmodellen Founder 120 H har blandt andet fået aktiv forstærkning til  basenhederne på hele 1kW!  Og hvis det ikke var nok, har de implementeret ARC Genesis rumkalibrering fra Anthem! De vil derfor efter kalibreringen spille brugbart og kontrolleret bas, helt ned i 18 hz!


De spiller bare godt!
 

parafounder.jpeg
bottom of page