Martin Logan RENAISSANCE ™ ESL 15A startskuddet på en ny revolution
Med RENAISSANCE ™ ESL 15A redefinerer Martin Logan igen hvad der er muligt ved at tilføje helt nye niveauer af ydeevne og tilpasningsevne.
Martin Logan, verdens førende leverandør af elektrostathøjttalere, har ved dette års CES i Las Vegas (2016) stolt annonceret en ualmindelig fed ny elektrostathybridhøjttaler - RENAISSANCE ™ ESL 15A.
RENAISSANCE ™ ESL 15A er udstyret med et 38 cm bredt og 117 cm højt elektrostatpanel med MicroPerf ™ stator og en redesignet ultra-stiv AirFrame™ - ikke så meget nyt i det…
Revolutionen opstår i bassen: RENAISSANCE ™ ESL 15A er udstyret med to 12” basser i et kompakt kabinet, placeret ryg mod ryg, så de udligner hinandens mekanikske påvirkning af kabinettet. De to basser er drevet af hver deres nyudviklede 500 Watt Class-D forstærker (samlet 1000 Watt pr. højttaler) og kontrolleret af en 24-bit Vojtko ™ DSP med Anthems lovpriste ARC ™ RUMKORREKTION! Med det forener Martin Logan den velkendte kvalitet fra deres elektrostathøjttalere med Anthems yderst velfungerende ARC ™ rumkorrektion - vi så overbevisende har fået demonstreret med både Anthems voldsomt kritikerroste surroundprodukter – men senest også i Martin Logans særdeles velspillende BalancedForce ™ subwoofere og de imponerende Paradigm Concept 4F.
Med ARC ™ rumkorrektion opnår du en nær fejlfri basgengivelse – under stort set alle forhold, i alle rum og ved næsten alle placeringer.
Uden at have hørt RENAISSANCE ™ ESL 15A, tør vi godt love, at du er noget af en lydmæssig revolution i vente!
Venstre: Vojtko delfilter med polypropylen kondensatorer og luftspoler. Højre: To digitale 500 Watt effektforstærkere med DSP og ARC™. Bagpå: Diverse tilslutninger og kontrol - herunder palladium belagte terminaler.
RENAISSANCE ™ ESL 15A bliver lanceret i ti smukke finish i træfiner eller højglans lak.
Vi vender tilbage når vi ved mere.
Comments