top of page
Anthem forside.jpg

Anthem

 

Interceptor Audio er importør og distributør af Anthem.

 

Anthems audioprodukter har gang på gang formået at definere nye referencestandarder for ydeevne, uanset pris, og begejstrer alle, der får lejlighed til at opleve den forskel, det gør at høre verden igennem Anthem.

 

En anmelder skrev: “Writing this review is causing me stress. I know the first rule of modern product reviewing: “Always have a good ‘but’” … “Honestly, though? I’ve got nothing. If I have but one complaint about Anthem’s new Statement Processor, it’s that it didn’t come into my life sooner.

 

Forestil dig fængslet, underholdt, pakket ind i oplevelse. Anthem transporterer dig væk fra dit lytterum igennem virtuelle natklubber, koncertsale, gader, under vandet og i rummet – du behøver ikke engang lukke øjnene. Anthem skærer igennem et tætpakket filmlydspor, som en tættekam gennem en Chow Chow pels – alle trådene bliver redt ud og det hele fremtræder krystalklart, som du ikke har oplevet det før: Glat og uden lyttetræthed. Lyden kryber ind under huden, du bliver mættet med lyd… indtil du pludseligt rives tilbage til virkeligheden af den efterfølgende stilhed.

OPRINDELSE: CANADA

Anthem surround

 

Anthem introducerer en helt ny serie af surroundreceivere, -processorer og effektforstærkere – alle spækket med features, de helt rigtige muligheder for streaming – og et nyt enkelt og stilsikkert design.

50510421506_8f74030d49_k.jpg

Med nye funktioner, forbedret ydeevne og robust integration markerer Anthem sig som et eksklusivt alternativ til de produkter vi typisk ser fra mass market producenterne – uden at det afspejler sig i prisen.

 

Streaming har aldrig været enklere. Anthem integrerer Apple Airplay2, Google Chromecast, Spotify Connect, Bluetooth og Roon. Her er der ikke behov for en særlig APP eller andre krumspring – du vælger blot musik fra din foretrukne udbyder på din telefon eller tablet - og et tastetryk senere spiller det på din Anthem.

features_logos_2.png

Anthem benytter vanen tro komponenter af samme høje kvalitet som du ser i tunge hi-fi-produkter. Alt fra strømforsyning til chipset og analoge kredsløb er konstrueret til at levere en solid hi-fi-oplevelse.

50510599607_a4ba823b90_k.jpg

Læg hertil processorer fra den bedste skuffe, top kompetente forstærkere og markedets bedste og mest alsidige rumkorrektion – og vi har markedets uomtvisteligt mest indlysende valg, hvis du, som film og musik entusiast, skal ud og købe nyt.

features_logos_1.png

Som noget nyt kan alle produkter styres fra et omfattende web-interface. Alle funktioner fra volumen og indgangsvælger til de mindste justeringer af kanal-niveau og delays er tilgængelige – enkelt og brugervenligt fra alle telefoner, tablets og computere på samme netværk – og uden at du behøver installere noget. Det hele foregår fra din foretrukne browser. 

imac-pair-mrx-avm-web-ui 1.png

Anthem kommer til at forfører dig med en helt enestående cocktail af gode solide hi-fi-dyder og nyeste digitalteknik. Du er hermed inviteret indenfor i Anthems forunderlige univers af sublim underholdning fra både film og musik i to eller flere kanaler.

50510422161_ef833fcf5b_b.jpg

"It sounded absolutely fantastic with movies, but I expected that. What I didn’t expect was how well it would reproduce two-channel recordings of music. In fact, the AVM 60 performed so well in my reference system as a stereo DAC-preamp that I was more than happy to listen to it as my primary two-channel source for the entire listening period -- a high compliment for a $2999 surround-sound processor. If you’re in the market for a high-quality surround-sound processor, I can’t recommend the Anthem AVM 60 highly enough. I would think long and hard before spending more."


Læs hele Roger Kannos test af Anthem AVM 60 på SoundStage! Acces her

Banebrydende ny stereo-forstærker fra Anthem.

 

Anthem har hevet alle de sjove ting ned af hylderne og sat dem sammen til en banebrydende ny integreret stereo forstærker - Anthem STR.

Anthem har for vane at bygge nogle af markedets mest interessante surroundprodukter og har i den forbindelse skabt en lang række yderst kapable effektforstærkere, digital til analog konvertere og ikke mindst markedets nok mest kompetente rumkorrektion. Ja. Faktisk har vi set den ene anmelder efter den anden konkludere, at Anthems surroundprodukter ikke bare brillerer i multikanal, men de bliver også er meget overraskede over hvor godt Anthems surroundprodukter formidler musik i to kanaler.

Nu har Anthem set lyset og forædlet det bedste fra bagkataloget til High-End lytning i to kanaler og skabt en ganske unik integreret forstærker. 

Anthem STR er således udstyret med en eksotisk DAC, der håndterer DSD op til 5,6 MHz så vel som PCM helt op til 32 bit/384 kHz – dette melder Anthem STR ind i en lille eksklusiv klub af få forstærkere, der understøtter the next big thing inden for musik i ultra høj kvalitet: Digital eXtreme Definition - DXD.

Digitale indgange er der nok af: 2 stk. Toslink (optiske), 2 stk. S/PDIF (coaciale), 1 stk. AES/EBU (balanceret) samt 1 stk. asynkron USB.

Som supplement til dette digitale nirvana har Anthem også udstyret STR med en række analoge indgange, heriblandt en ballanceret, samt en velkonstrueret pladespillerindgang, der håndterer pickupper af både MM og MC type.


Anthem har i årevis været kendt for deres effektforstærkere, som overbeviser med både overlegen kontrol og fremragende evne til at formidle detaljer og klang. Anthem STR er opbygget på præcis samme måde som de bedste af disse – og ligner således mere en effektforstærker end den traditionel integreret når man tager et kig under låget: Overdimensioneret afskærmet ringkernetransformator og dual-mono opbygning med separate køleprofiler til hhv. højre og venstre forstærkerkanal, anbragt adskilt i kabinettets højre og venstre side for størst mulig kanalseparation.

Men det sjove er først lige begyndt… Anthem sidder på verdens nok mest kompetente rumkorrektion til hjemmebrug - Anthem ARC™. Anthem ARC™ har gået sin sejergang i bl.a. Anthems surroundprocessorer, Paradigms vilde 324.000 kroners Persona 9H semiaktive højttalere og sidst i Martin Logans kritikerroste elektrostathybridhøjttalere. 


Denne rumkorrektion er også at finde i Anthem STR og det er det der gør Anthem STR til noget ganske særligt.


Uanset hvor gode højttalere du har, vil det rum de spiller i altid have en dramatisk indvirkning på det resultat du oplever. Men Anthems ARC™ rumkorrektion bryder med det faktum, korrigerer digitalt for dit lytterums fejl og leverer en perfekt gengivelse – under stort set alle tænkelige forhold.


Dette giver ikke bare en hidtil uset præcis lyd, fri for betoninger og buller, men faktisk også en mulighed for at placere dine højttalere efter andre hensyn end bassen – eksempelvis tættere på væggen, en man normalt ville kunne tillade sig eller udelukkende med hensyn til et optimalt stereoperspektiv – Anthem ARC™ tager sig nemlig af resten. 


Dette åbner nye muligheder for både entusiasten og den der værdsætter sit hjems indretning.


I tillæg hertil er Anthem STR udstyre med et fuldt udbygget bass-managment til to subwoofere – i enten stereo eller mono med en eller to subwoofere. I det tilfælde tager Anthem ARC™ sig naturligvis af både subwoofere og højttalere, med hidtil uset god integration til følge.

Anthem STR leveres i enten sort eller sølv. På fronten er et stort letlæseligt TFT-display, der nemt kan læses på afstand. Her vises information om kilde, lydstyrke samt et intuitiv menusystem til Anthem STR’s mere avancerede funktioner. Alt sammen styret fra fronten, via APP (både Android og iOS) eller via den medfølgende fjernbetjening.

Velkommen til oplevelser, du ikke vidste mulige…

 

Læs mere om Anthem STR på www.anthemav.com

Anthems markedsførende ARC Genisis rumkorrektion:

 

Selv når de bedste højtalere er optimalt placeret i et rum (hvilket de sjældent er), kan rummet have den dramatisk (dårlig) indvirkning på din lytteoplevelse. Rummets dimensioner, flader, møbler o.l. gør dit lytterum til et instrument i sig selv. Det bidrager med uønsket farvning og resonans til både film og musik.

 

Anthems rumkorrektion ARC Genesis kompenserer for den effekt rummet har på din lytteoplevelse. Gør din rum til det perfekte lytterum om man vil. Andre producenter tilbyder lignende systemer, men ARC Genesis er noget ganske særligt:

 

Den tungeste opgave ved rumkorrektion er at udmåle og beregne selve korrektionen. Hos Anthems konkurrenter varetages denne opgave af en processor indbygget i selve receiveren. Dette udgør en væsentlig begrænsning fordi en processor, der er i stand til at varetage denne funktion, er så bekostelig, at man er nødsaget til at nedprioritere andre dele i receiveren. Alternativet er at anvende en for lille/dårlig processorer og dermed reducerer på korrektionens kvalitet (det er det man typisk vælger).

 

En indbygget processor besværliggør / umuliggør desuden opgradering af receiverens software. Opgradering af software kan blive nødvendigt for at afhjælpe fejl eller for at gøre apparatet kompatibelt med de seneste formater.

 

Hos Anthem stopper udviklingen aldrig. Både receiverens og rumkorrektionens software er i konstant udvikling, men her kan den nemt opdateres til seneste version. En Anthem receiver er derfor altid opdateret og præcis lige så aktuel som dem der lige har forladt fabrikken.

 

Nyeste software til rumkorrektion og firmware hentes nemt og hurtigt på Anthems hjemmeside for efterfølgende, at blive installeret på hhv. PC og i receiveren. Det er helt uproblematisk og kan nemt foretages af "normale" brugere.

47764888441_61212af067_k.jpg

Anthem rumkorrektion anvender din PC til udmåling af rummet og beregning af korrektionen. Den tilsluttes ganske simpelt den medfølgende Anthem ARC-målemikrofon via USB. Ingen discount-plastic-mikrofoner her. Med i kassen følger en idividuelt kalibreret højkvalitets målemikrofon og et rigtigt mikrofonstativ!

 

Alle beregninger overlades til den tilsluttede PCs processor. Rummet udmåles og korrektionen beregnes. Resultatet uploades til reciverens DSP (via netværk), der herefter fungerer selvstændigt (uden PC) - Sådan! Anthem har sparet en masse penge (der anvendes på at bygge en endnu bedre receiver) og korrektionen er samtidigt af en væsentlig højere kvalitet end hvis beregningen skulle have været foretaget onboard!

 

Hele processen er automatisk. Det eneste bruger skal gøre er at installere softwaren fra den medfølgende CD, tilslutte mikrofon til PC og receiver til netværk (trådløst eller med kabel) og trykke OK!

Er du ikke tilfreds med resultatet eller holder af at tweake, kan ARC Genesis også betjenes manuelt. Her kan du få det præcis som du vil , så du opnår præcis den lydkarakter, som du ønsker - men stadig uden påvirkning fra rummet.

 

Vi vælger alle sammen højttalere ud fra personlig præference og smag, men rumkorrektion har en kedelig tildens til at gøre alle højttalere ens - kedelige - og til at dræbe nerve og stemning i det du lytter til – oplevelsen bliver "død", flad og følelseskold.

 

ARC Genesis simulerer ørets måde at lytte på når den korrigerer og tager samtidigt hensyn til højttalerens medfødte "klang", så lyden forbliver præcis som du havde tiltænkt – bare meget bedre!

50510421506_8f74030d49_k.jpg

En Anthem receiver spiller musikalsk og formidler sjælen i såvel musik som højttaler, selv med korrektionen aktiv.

 

  • ARC analyserer hver højttalers egenskaber på dens placering i dit lytterum. Justerer niveauforskelle, delfrekvens samt parametrene for rumkorrektion.

  • ARC korrigerer samtlige kanaler incl. subwoofer (op til 11+2 højttalere/kanaler).

  • ARC måler og korrigere fra flere placeringer (ikke kun én), således at alle i rummet får en god oplevelse – ikke kun dem der sidder nøjagtigt mellem højttalerne.

 

Med Anthem ARC rumkorrektion har du ikke blot det rigtige udstyr til den rigtige pris - du har også det RIGTIGE rum!

 

Intet andet, i dette prisleje, tager dig tættere på den oprindelige eller tiltænkte oplevelse - om det er koncerter, film eller studieindspillet musik. Intet andet tilbyder den samme avancerede rumkorrektion. Anthems MRX Surroundprodukter er surround når det er bedst.

bottom of page